Hjælp til Parkinson

two men playing chess

Har du arbejdet på et plejehjem for ældre – og måske meget syge – ældre mennesker? Hvis du har, så ved du, at det er hårdt. Både fysisk men så sandelig også psykisk. Det er bestemt ikke nemt at hjælpe et voksent menneske på toilettet. Det er tungt at hjælpe det i seng. Og ja, det er sommetider meget irriterende at høre på den samme historie igen og igen. Der skal styrke og psykisk tålmodighed til for at kunne passe sådan et job.

De små glæder

Jo, der er selvfølgelig også mange glæder ved jobbet. Fx når et menneske med demens sender dig et stort smil, fordi det kan genkende dig. Og ja glæden bliver da ikke mindre af at se ham den gamle gubbe med Parkinson blive så lykkelig over at kunne spise sit måltid uden hjælp fra en plejer.

Geniale hjælpemidler til Parkinson

Grunden: Han havde fået en spiserobot, som er et af de bedste Parkinson hjælpemidler, plejehjem kan eje. Jo, du kan godt købe din egen spiserobot til brug derhjemme, hvis du har Parkinsons. Det kan være en meget stor hjælp. Men du skal huske, at du skal købe den i kombination med mange andre – mindre dyre Parkinson hjælpemidler.

Fx knive, der kan beskytte dig imod at skære dig. Særlige apparater til brug i køkkenet, så du ikke kommer til skade på grund af, at du ikke helt kan kontrollere dine arme og hænder. Men: Du skal ikke forveksle Parkinson hjælpemidler med terapeutiske hjælpemidler. De første sigter nemlig på at hjælpe dig med helt konkrete og fysiske problemer, du har i din hverdag. De sidste sigter også på at afhjælpe problemer, der udspringer af mental ustabilitet eller sygdom.

Terapeutiske hjælpemidler

Du kan fx få terapeutiske hjælpemidler, der sigter på at berolige dig, hvis du er nervøs – eller har søvnbesvær. Du kan få terapeutiske hjælpemidler, der kan hjælpe mindre børn med ADHD til bedre at kunne koncentrere sig. (Det sidste kan være en ret stor hjælp, når lektierne skal laves.)

Andre terapeutiske hjælpemidler sigter direkte på at aktivere og sansestimulere. Dette kan være hjælpemidler såsom robotdyr eller musikpuder.

Uanset hvilket hjælpemiddel det er, som vi anskaffer os, så skal vi være opmærksomme på, hvorfor vi anskaffer det – og vi skal være helt på det rene med, hvem hjælpemidlet købes ind til.

Velfærdsteknologi

Et robotdyr er ikke et stykke legetøj, som små børn kan lege med – det er mere et stykke velfærdsteknologi. En musikpude kan være helt forkert for et menneske med dårlige nerver og overfølsomhed for støj – eller blot høje lyde. Et særligt køkkenredskab skal kun håndteres af voksne mennesker, der har deres sunde fornuft med sig. Osv.

Den elskede sæbedispensers historie

Nogle af de genstande, som vi betragter som helt almindeligt inventar i vores køkken eller på badeværelset, var i første omgang udviklet som særlige hjælpemidler til mennesker med særlige behov. Fx sæbedispensere. De var først udviklet til hospitalernes kirurger (Som skal have meget rene hænder hele tiden.)

Dernæst blev de videreudviklet med mennesker med Parkinsons for øje. I dag kan du købe sæbedispensere i hvilken som helst isenkræmmerforretning. Ingen vil blinke af sådan et køb. Tværtimod. Mange vil søge hen til hylden med sæbedispensere, fordi de nye mønstre på beholderne er flotte.